Kabineansatte: Passagerer drikker sig oftere beruset
SAS Norge Kabinforening samt Norwegian Kabineforening beretter om et stigende problem med passagerer, der drikker medbragt alkohol på flyet. (Arkivfoto). Foto: Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix
I Norge ønsker fagforeninger, at salget af alkohol i lufthavne begrænses på grund af fulde passagerer.
Norske kabineansatte i SAS og Norwegian vil begrænse salget af alkohol i norske lufthavne.
Passagerer, der i højere grad er beruset, sætter flysikkerheden i fare, mener SAS Norge Kabinforening og Norwegian Kabinforening ifølge medlemsbladet Parat Luftfart.
De ønsker blandt andet et forbud mod taxfree-salg af miniatureflasker med spiritus. Desuden skal alle poser med køb fra taxfree forsegles, lyder det.
- Vi ser, at passagerer stadig oftere drikker sig overdrevet beruset og gør knuder om bord. Det truer sikkerheden for alle, siger leder i Norwegians forening for kabineansatte René-Charles Gustavsen til Parat Luftfart.
Gustavsen understreger, at de ikke ønsker at stoppe taxfree-salget, men ønsker en bedre kontrol.
Både Gustavsen og Martinus Røkkum, der er leder af SAS Norge Kabinforening, fortæller også, at det er et stigende problem, at passagerer drikker medbragt alkohol på flyet.
Det norske luftfartstilsyn oplyser desuden til Parat Luftfart, at antallet af anmeldte sager med passagerer, som laver postyr på norske fly, steg fra 161 sager i 2017 til 254 sidste år.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker