Chokerede stewardesser og stewarder modtog fredag formiddag beskeden om, at de må vinke farvel til otte procent af deres løn. Derudover ryger en række tillæg og andre goder. Deltagerne på kabinepersonalets generalforsamling var rystede, siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
- Det er klart, at de er rystede over, at de skal aflevere så meget af deres løn. Men de er samtidig meget glade for, at der også er noget, der hedder SAS i fremtiden, og at der fortsat danske arbejdspladser på danske vilkår, siger Bente Sorgenfrey.
SAS er sikret en samlet besparelse på omkring 12 procent i overenskomstforliget gennem lønnedgangen og afskaffelsen af en række goder. Samlet giver det 77 millioner kroner i kassen hos SAS.
Som en del af overenskomstforliget har kabinepersonalets fagforening CAU krævet, at alle fly, der letter fra Danmark, har personale med dansk overenskomst. Dermed har fagforeningen sikret sig, at SAS ikke kan ansætte billigere personale fra andre lande på de danske ruter.
- De kabineansatte arbejder i et selskab, som er så truet på sin fremtidige konkurrenceevne, at de har sat egne behov og interesser til side for at sikre, at SAS overlever. Det synes jeg, at SAS skal kvittere for ved at styrke samarbejdet fremover, siger Bente Sorgenfrey.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker