En ny gigantisk regning på op mod 700 millioner kroner i kølvandet på Roskilde Banks krak har nu direkte kurs mod den danske stat og dermed skatteyderne. Det skriver Økonomisk Ugebrev.
Det står klart, efter at fire tidligere Roskilde Bank-kunder har fået medhold hos Pengeinstitutklagenævnet i, at rådgivningen var for dårlig, da banken anbefalede dem at gå med i et finansielt produkt ved navn Aktiv Boliginvest.
- Som bekendt er Roskilde Bank blevet overtaget af det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, og det er derfor, staten som i sidste ende kommer til at stå med aben. Dermed vender myndighedernes mangelfulde tilsyn med bankernes investeringsrådgivning nu tilbage som en boomerang, skriver Ugebrevet.
Afgørelsen er endnu ikke offentliggjort af Pengeinstitutankenævnet.
- Men oplysningen har spredt sig som en steppebrand i den finansielle sektor, som frygter, at der med afgørelsen er dannet en ny skrappere praksis i sager om investeringsrådgivning. Er det tilfældet kan det koste pengeinstitutterne milliardbeløb i erstatninger til de tusindvis af danskere, som er blevet mere eller mindre lokket med i risikable investeringsprojekter, vurderer ugebrevet.
Nordea, Spar Nord eller Arbejdernes Landsbank har overtaget en del af kunderne i forbindelse med, at Roskilde Banks filialer blev solgt fra af Nationalbanken. De tre pengeinstitutter har alle haft travlt med at lægge afstand til Roskilde Banks rådgivning i den aktuelle sag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker