Kæmpebyggeri sat på standby
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Byggeriet af nyt butikscenter og en ny Fakta-butik på den tidligere Kvickly-grund i Nykøbing afventer finansiering.
Det er over fem uger siden, at entreprenørmaskinerne på den tidligere Kvickly-grund i Nykøbing er holdt op med at hamre og larme, og der kommer til at gå lang tid, før man igen tager fat.
Det kan man læse på CRM-Byggefakta, som samler information om byggeprojekter, udbud og licitationer. Her viser den seneste opdatering om det kommende butikscenter i Nykøbing, at byggeriet først genoptages i februar næste år, fordi projektet afventer finansiering. Centret er anslået til at koste 40 millioner kroner.
Tilbage i juli 2010 udtalte direktør i Holberg Fenger Gruppen, Flemming Holberg Fenger, at han forventede, at første etape på 3.500 af centrets i alt 13.200 kvadratmeter kunne stå færdig i slutningen af 2011. Men ifølge CRM-Byggefakta forventes centret nu først klar i 2015.
Byggeriet var altså allerede forsinket i forhold til de oprindelige tidsplaner, da det blev indledt i september sidste år.
I november sidste år bekræftede salgschef Claus Sørensen i dagligvarekæden Fakta, at man var på vej til at etablere sig i butikscentret. Hans forventning var, at man kunne åbne omkring påske i år.
Holberg Fenger Gruppen har lovet at udtale sig om sagen inden længe.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde