Forsøget med såkaldte modulvogntog udvides, så de fra 1. september kan køre til 36 steder i landet. Det er næsten en fordobling af de godscentre, der indgik ved forsøgets start i november sidste år.
- Forsøget med modulvogntog forløber godt og planmæssigt. Der er både miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster at hente ved godstransport med modulvogntog, fordi to modulvogntog kan laste det samme som tre traditionelle lastbiler. Med udvidelsen af forsøget kan endnu flere virksomheder og kommuner drage nytte af de fordele, der er forbundet med modulvogntog, siger transportminister Lars Barfoed (K).
De godt 25 meter lange køretøjer, der totalt må veje op til 60 tons, må nu køre til 17 nye destinationer. Vejnettet frem til de 12 af disse er klargjort af staten. De sidste fem er enkeltvirksomheder, der i samarbejde med de lokale kommuner har indrettet vejnettet, så de kan indgå i forsøget.
Til december vil en række yderligere godscentre blive tilsluttet. Ved samme lejlighed forventes en række enkeltvirksomheder også tilsluttet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned