Kan ikke skaffe ingeniører
Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen var mandag på besøg hos MHI Vestas. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Arbejdsminister hørte om paradoks på MHI Vestas, hvor der ansættes udenlandske ingeniører.
Arbejdsministeren besøgte på sin rundtur mandag på Lolland også vingefabrikken MHI Vestas, for at se en virksomhed på Lolland, der ekspanderer og søger folk.
MHI Vestas søger 70 til produktionen og det har da også øget antallet af henvendelser til fabrikken, oplyste HR-chef Nina Stærke.
Viceborgmester Henrik Høegh konstaterede, at blandt dem, der er friske og parate, er der en meget lav arbejdsløshed og fortsatte:
- Vil I hjælpe dem på kanten ind på arbejdsmarkedet?
- Ja. På sigt, svarede Robin Borin, der er overordnet ansvarlig for MHI Vestas produktion.
HR-chef Nina Stærke uddybede, at lige nu kan MHI Vestas ikke tage folk ind på særlige vilkår, da man overgår til tre-holdsskift her i oktober. Der starter derfor 15 nye medarbejdere hver 14. dag i øjeblikket, tilføjede produktionsdirektør Vegard Hetting.
Der er rekrutteret udenlandsk arbejdskraft til syv ingeniørstillinger, da det er umuligt at få danske ingeniører. Også selv om der er en fin avancement-mulighed.
- Det er virkelig risikofyldt overfor Danmark, hvis vi har store, globale produktionsvirksomheder, der etablerer sig, og de så mødes af ingeniører, der siger, at de ikke har lyst til at arbejde i Nakskov, lød det bekymret fra Jørn Neergaard Larsen, da han forlod fabrikken.
Jørn Neergaard Larsen er i øvrigt født i Nørre Vedby på Falster og student fra Maribo Gymnasium Nørre Alslev.
Læs mere om beskæftigelsesministerens besøg på Lolland i tirsdagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde