Selv om Karsten Ree, storaktionær i Amagerbanken, har fået sin vilje og fået den nu tidligere bestyrelsesformand i banken N.E. Nielsen til at trække sig, ligner han ikke en sejrherre i personopgøret.
I en pause i den ekstraordinære generalforsamling ser Ree mere træt og skuffet ud end som en egentlig vinder. Det handler mere om indflydelse end at vinde, påpeger han.
- Når man kun får små lunser af sandheden, bliver man selvfølgelig nervøs. Og bliver aktionærerne ikke spurgt om noget, har man reel ingen indflydelse, siger han med hentydning til den lukkethed, han mener, der har været i bestyrelsen.
Ud over at Amagerbanken skal have ny bestyrelsesformand, valgte bankens direktør, Jørgen Brændstrup, også at forlade banken tirsdag. Men det bliver ikke op til Ree at bestemme, hvem der skal være bankens "ansigt".
- Det har jeg ikke noget med at gøre, lyder det fra Ree.
Om Karsten Ree har fortrudt, at han af to omgange har pumpet flere hundred millioner kroner ind i Amagerbanken, er han ikke i tvivl om:
- Jeg ville ikke gøre det om, siger han tørt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker