Karsten Ree stiller hold i Amagerbanken

Krigen om magten i Amagerbanken fortsætter. Storaktionær Karsten Ree stiller nu med sit hold. Og der er ikke plads til mange fra den gamle bestyrelse.

Den nuværende bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, bliver der - som ventet - ikke plads til. Holdet skal ledes af Niels Heering, mens Tina Fogh Aagard fortsætter som næstformand.

Sammen med den foreslåede bestyrelsesformand vil Ree indsætte tre nye medlemmer på den kommende ekstraordinære generalforsamling den 10. november.

De nye er direktør Hans Boye Clausen, statsautoriserede revisor Hans Nielsen og direktør Jens Peter Toft, mens Finansiel Stabilitets repræsentanter Steen Hemmingsen og Steen Hove bliver.

Med udmeldingen fra Ree og Heering er banen igen kridtet op om, hvem der skal kører Amagerbanken videre. Men det bliver ikke uden sværdslag.

Den nuværende bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, har nemlig ikke tænkt at trække sig. Men får Ree held med sit forehavende, vil hele holdet omkring N.E. Nielsen være væk.

Det er dog op til generalforsamlingen at skrive det næste kapital om Amagerbanken.

/ritzau/

Storaktionær i Amagerbanken Karsten Ree stiller nu med sit hold til bestyrelsen i banken. Stillingskrigen fortsætter.

Offentliggjort Sidst opdateret