Karsten Ree er blevet kendt som Amagerbankens redningsmand, men erhvervsmanden kaster ikke kun sine penge efter kriseramte banker. Den farverige finansmand har også brugt en god pose penge på aktiekøb i flyselskabet Cimber Sterling, der har kæmpet for at rejse penge til driften.
Ree kalder sin seneste investering for en hjertesag.
- Det er jo ingen hemmelighed, at selskabet har haft svært ved sælge sine aktier. Der viste sig at være noget tilbage, så fik jeg en snak med dem og kom til at lære dem bedre at kende. Jeg synes, at de var alletiders folk. Jeg gjorde det faktisk med hjertet, siger Karsten Ree.
64-årige Karsten Ree, der i 2008 solgte Den Blå Avis for 2,1 milliarder kroner, lægger heller ikke skjul på, at han gerne vil slå et slag for dansk luftfart og langer både ud efter SAS og norske Norwegian.
- Det er da kedeligt, hvis Cimber Sterling bare lige pludseligt ikke er der længere, fordi der er nogle norske skiderikker, der farer rundt og tror, at de kan det hele. SAS er alligevel i forvejen verdens langsomste konkurs. Og hvad har vi så tilbage? Ingenting. Finnerne klarer sig selv. Og så kan svenskerne beholde SAS, de vil jo så gerne bestemme, hvordan SAS skal køres, siger Karsten Ree.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker