Kendt sommerhus-firma går konkurs

Torben Kjeldsen A/S, der blandt andet har stået bag en række fritidshusprojekter på Lolland-Falster, går konkurs.

Firmaet, med hovedsæde i Herning, har været en af de helt store på markedet for udvikling af fritidshusprojekter. Men markedet er ramt af kraftig afmatning, og det rammer nu hårdt.

Torben Kjeldsen blev for år tilbage første gang kendt her i landsdelen, da han med blik for en god forretning overtog en stribe "slumrende" sommerhusudstykninger ved Saxfjed Østersøbad på det sydlige Lolland. Han fik meget hurtigt solgt grundene.

Senere har Torben Kjeldsen været aktiv i forbindelse med udstykningerne ved Bredfjed. I området stod han og selskabet også tilbage i sommeren 2007 bag donationen af et fritidhus til brug for kræftramte bvørn.

På Sydfalster har Torben Kjeldsen A/S været særdeles aktiv i forbindelse med projekterne ved Marielyst Torv. En stribe feriehuse med tilhørende erhvervsdel umiddebart op til parkeringspladsen ved diget har været blandt projekterne. Torben Kjeldsen trak sig ud af området sidste år. 

Kurator i boet efter Torben Kjeldsen A/S siger til dagbladet Børsen i dag, at han ikke venter noget videre i udbytte til de simple kreditorer.




Fald i priser og aktivitet på fritidshus-området stopper stor udviklings-virksomhed.

Offentliggjort Sidst opdateret