Kendt vognmand konkurs- og i gang igen

En af landsdelens kendte transportfirmaer, Orla Larsen Fragt- og Vognmandsforretning Aps.i Nykøbing, er gået konkurs.

Virksomheden har investeret og udvidet ganske kraftigt de senere år - men også tæret på egenkapitalen, som gik i minus. Den bratte og hårde opbremsning i aktivitet og godsmængder i sidste del af 2008 ramte derfor hårdt.

Nu er selskabet erklæret konkurs. Det skete i går. Men allerede i dag er et nyt selskab klar til at prøve at køre en del af virksomheden videre.

Det nye selskab hedder Orla Larsen Transport og Logistik Aps og har Steffen Enemark som bestyrelsesformand.

Han er svigerfar til den hidtidige direktør i Orla Larsen Vognmandsforretning Henrik Enemark (tidligere Larsen), som er søn af firmaets stifter, Orla Larsen.
- Jeg er glade for, at vi kan forsøge at videreføre en del af den gamle virksomhed og bevare arbejdspladser i Nykøbing, siger Steffen Enemark.




Orla Larsen Fragt- og Vognmandsforretning Aps. i Nykøbing erklæret konkurs. Nystiftet selskab vil prøve at køre en del af firmaet videre.

Offentliggjort Sidst opdateret