Det vakte opsigt, da islandske investorer i 2007 købte ejendomsselskabet Keops. Men købet skete muligvis for stjålne penge. Det skriver Berlingske Business.
Påstanden fremgår af en stævning af den tidligere ejer af Magasin, Jòn Àsgeir, og en række prominente islandske investorer samt revisionsfirmaet Pricewaterhouse-Coopers.
De er nu sagsøgt for 12 milliarder danske kroner af afviklingsselskabet for den krakkede islandske bank Glitnir.
Købet af Keops gik i Glitnir under navnet "Projekt Para".
Ifølge Glitnirs afviklingsselskab burde transaktionen aldrig have fundet sted, fordi det var designet til at omgå loven.
Jòn Àsgeir og en nærtstående partner lånte midt i 2007 ulovligt mange penge i den islandske bank, som gruppen kontrollerede. Det forhold blev dog forsøgt camoufleret, så Glitnir også kunne medfinansiere købet af det danske ejendomsselskab.
I alt lånte Glitnir op mod 1,6 milliarder danske kroner til "Projekt Para". 81 millioner dollar gik udelukkende til en maskeringsøvelse, hvor der blev flyttet Landic-aktier til Jòn Àsgeirs kone, at den allerede forgældede gruppe og selskaber nu lånte endnu flere penge.
Ifølge Berlingske Business citerer afviklingsselskabet flere e-mail mellem Jòn Àsgeir og Glitnirs adm. direktør Lárus Welding som dokumentation for, at aktierne blot blev flyttet rundt mellem nærtstående parter for at vildlede udenforstående.
Ifølge afviklingsselskabet blev pengene ikke brugt som ballast i det finansielle stormvejr, der allerede var begyndt at trække sammen, men til at finansiere "de bedrageriske transaktioner".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde