Styret i Beijing har støttet strejkende kinesiske fabriksarbejdere i, at de skal have højere løn. Regeringen har hævet mindstelønnen med op til 28 procent i visse provinser.
- Det interessante er, at arbejdernes krav om mere i løn støttes af den kinesiske regering. Der er ikke tale om social uro, der er i modsætning til regeringens politik. Det er et klart signal til udenlandske fabrikker om, at de skal betale mere i løn til arbejderne, siger professor Kjeld Erik Brødsgaard fra Handelshøjskolen i København.
Men Kina har også en oplagt interesse i at give kineserne større købekraft for at styrke privatforbruget. For så kan eksporten få lidt mindre betydning for økonomien.
- Dermed kan Kina undgå hele tiden at satse så kraftigt på eksporten, som giver problemer i forhold til USA og Europa, siger Kjeld Erik Brødsgaard, der leder Handelshøjskolens center for Asien Research.
Eksporten har været motoren i Kinas økonomi, og Kina er nu under pres for styrke valutaen yuan til gavn for hele verdensøkonomien.
- Det gør, at Kina bliver mindre konkurrencedygtig og derfor vil styrke den indenlandske efterspørgsel, siger Kjeld Erik Brødsgaard.
Samtidig vil det bidrage til at udjævne de enorme sociale forskelle, der er i Kina.
- Der er store indkomstforskelle mellem land og by. Der er en debat i Kina om, at de forskelle skal udlignes. Derfor øger de også investeringerne og støtten til landbruget, hvor lønnen er endnu lavere end den, som de mange migrantarbejdere på fabrikkerne får, siger Kjeld Erik Brødsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet