Både den kinesiske ind- og udførsel af varer var overraskende stærk i november i lyset af de halvslumrende økonomier på landets vigtigste eksportmarkeder, Europa og USA. Handelstallene overrasker også i forhold til bekymringerne for aftagende vækst i Kina.
Handelsoverskuddet faldt i november til knap 80 milliarder kroner fra 93,5 milliarder kroner i oktober, ifølge en opgørelse lørdag fra myndighederne. Det lavere overskud i forhold til oktober dækker både over en forøget eksport og import.
Især importtallene overrasker i forhold til økonomers forventninger. Kina indførte i november varer for 880 milliarder kroner eller 22,1 procent mere end i samme måned året før, men eksporten gik 13,8 procent frem.
I begge tilfælde bedre end forventet, ifølge en rundspørge til økonomer lavet af Dow Jones. I forhold til oktober blev importen i november øget med knap 20 procent, mens eksporten voksede med godt 10 procent.
- De stærke handelstal står i kontrast til andre økonomiske nøgletal offentliggjort fredag, der viste, at økonomien i november er begyndt at tabe fart, skriver AFP.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde