Kinesiske svaghedstegn kan udløse global økonomisk krise
Investorerne skeler nervøst til Kina i øjeblikket. Frygten er, at en økonomisk nedtur kan udløse en krise.
De kinesiske aktier er i frit fald for tiden og trækker de europæiske og amerikanske aktier med sig.
Svaghedstegn fra Kinas økonomi giver nervøsitet i resten af verden, for hvis Kinas økonomi bremser hårdt op, kan det udløse en global krise.
Og de dårlige nyheder øst har nærmest stået i kø i denne uge. Nøgletal fra fremstillings- og servicesektoren har vist tilbagegang, og landet har devalueret sin valuta for at stimulere økonomien, hvilket selvsagt indikerer, at der er et behov for at gøre det.
- Lige nu betyder det mest for danske investorer, men det kan også få betydning for dansk økonomi.
- Vi har set, at dansk økonomi gik tilbage i efteråret, og det skyldtes et fald i eksporten. En stor del af det kom fra opbremsningen i Kina, siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.
Kina er vokset til at være en af verdens største økonomier og har været en af de vigtigste lokomotiver i de seneste mange års økonomiske fremgang.
- Og hvis den vækstmotor falder væk, så er der ikke meget vækst tilbage, siger Jacob Graven.
Dermed har den kinesiske økonomi potentialet til at skabe en ny, global økonomisk krise.
- Spørgsmålet er, om man kan stoppe tilbagegangen, eller om det bliver en hård landing, hvor kinesisk økonomi nærmest går i stå. For så kan det blive meget værre, siger Jacob Graven og fortsætter:
- Forestiller man sig skrækscenariet, hvor den kinesiske økonomi bremser helt op i en lang periode, så mener jeg det har potentialet, til at udløse en global krise, uden at det dog bliver på linje med finanskrisen, siger han.
Kina opnåede mange år i træk tocifrede vækstrater, men i 2012 bremsede væksten en smule op, og alt peger på, at det erklærede mål om syv procents stigning i BNP i 2015 bliver svært at nå.
De endelige 2015-tal for Kinas økonomi foreligger ikke endnu.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde