Mens de danske internetbutikker jubler over massive salgsfremgange, vokser utilfredsheden blandt kunderne. Det skriver Berlingske.
De seneste år har netbutikkerne således fået 322 henstillinger, påbud og bøder, og det er ifølge forbrugerombudsmanden Henrik Øe flere end deres markedsandel kan retfærdiggøre.
For at bremse udviklingen retter han nu en bred kritik mod branchen.
- Få ryddet op. I laver for mange overtrædelser af lovgivningen, og de grundlæggende regler har vi jo haft siden 2004, så de burde være klare, siger Henrik Øe til Berlingske.
Han oplyser, at det er ulovlige aftalevilkår, mangelfulde prisoplysninger og brud på fortrydelsesretten, som ofte præger e-handlen i Danmark.
Omsætningen hos danske netbutikker er vokset til 40 milliarder kroner i 2010, hvilket svarer til omkring 14 procent af markedet.
Europaparlamentet skal i denne uge forhandle med ministerrådet om at udvide fortrydelses- og returneringsret og forpligte netbutikkerne til at betale pengene hurtigere tilbage, hvis kunder fortryder deres køb.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker