Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har godkendt opførelsen det anlæg, der skal føre strømmen i land fra Anholt havmøllepark, som snart bliver landets største.
Dermed kan Energinet.dk gå i gang med anlægget, der slutter den kommende havmøllepark til det eksisterende elnet.
Anlægget skal stå klar til drift 1. august 2012, mens selve havmølleparken skal bygges af Dong Energy i perioden 2012-2013.
- Med dette anlæg får vi mulighed for at forsyne 400.000 danske elforbrugere med vedvarende energi fra vindkraft. Det er derfor et vigtigt skridt hen imod et grønnere samfund, siger Torben Glar Nielsen, eldivisionsdirektør hos Energinet.dk.
Hele anlægget omfatter en 5000 ton tung transformerplatform på havet ved mølleparken, der samler strømmen op fra havmøllerne. Et 25 kilometer langt 220 kilovolt-søkabel - verdens tykkeste - fører strømmen til en kabelstation nord for Grenaa.
Fra kabelstationen føres et 60 kilometer langt 220 kilovolt-landkabel hen over Djursland til den eksisterende 400 kilovolt-transformerstation i Trige ved Århus. Dertil skal Energinet.dk forbinde Anholt med et 33 kilovolt-kabel til det jyske elnet.
Parken bliver Danmarks største med en kapacitet på 400 megawatt. Den bliver i stand til at dække fire procent af det danske elforbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde