Klar til starten på Rådhusbyggeriet

væggerløse I dag overtager Flemming Ravn og Benjamin Achton, mændene bag Rådhuspladsen ApS, nøglerne til gamle Sydfalster Kommunes rådhus i Væggerløse. Og så kan startskuddet lyde til byggeriet af 17 lejligheder i den tidligere administrationsbygning.

- Vi er parat. De sidste detailtegninger er klar. Vi har fået alle tilladelser og i øjeblikket er vi ved at indhente de sidste tilbud hos håndværkerne, siger Flemming Ravn, der sammen med Benjamin Achton bød på og fik rådhuset, da Guldborgsund Kommunen i sommer udbød de adminstrationsbygninger, der er blevet overflødelige i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Hele indmaden bliver revet ud, men lejlighedskomplekset bliver holdt inden for de nuværende rammer. Der har blandt nogle Væggerløse-borgere været frygt for, at der skulle bygges til og højt, ligesom der har været indkaldt til borgermøde om byggeriet.

Men det bliver der altså ikke tale om.

Der bliver i alt 17 lejligheder - ikke 18, som planen var i starten, og som skiltet fortæller.

I forskudt stueplan bliver der seks lejligheder, dels under hovedbygningen, dels i den del, der blev brugt af socialforvaltningen, i stueplan/første sal seks lejligheder og øverst fem lejligheder med to i den gamle byrådssal.

Alle lejlighederne får egen indgang, og til hver vil der være glaspartier med egen altan eller terrasse.

Lejlighederne ligger i størrelsen fra 70 til 120 kvadratmeter, og fra nogle af dem, vil der være sundudsigt.

De første lejligheder vil være indflytningsklare til maj.

Inden Rådhuspladsen ApS har slået på reklametrommerne for leje lejlighederne har interessen været pæn.

- Der er skrevet kontrakt på fire lejligheder, og der er yderligere otte intersserede på nuværende tidspunkt, oplyser Flemming Ravn.

Fra starten lød investeringen på omkring 17 millioner kroner, men Flemming Ravn mener nu, at det nu nok snarere kommer på på 19 millioner kroner.




Byggestart på 17 lejligheder i det tidligere rådhus i Væggerløse lige efter nytår.

Offentliggjort Sidst opdateret