Klinikassistent fyret efter 27 år: Nu får hun erstatning
En regel om anciennitet betyder, at klinikassistent nu får erstatning for fyreseddel efter 27 års ansættelse.
En klinikassistent var ansat i den samme tandlægeklinik i Holstebro i 27 år, da hun blev fyret.
Nu får klinikassistenten 150.000 kroner i godtgørelse, fordi det er i strid med reglerne om usaglige afskedigelser, i og med at hun har været ansat i over 25 år.
- Arbejdsgiveren skal efter 25-års-reglen kunne bevise, at det er nødvendigt og på et sagligt grundlag, at man afskediger en medarbejder. Det er ikke sket her, lyder det i afgørelsen fra Afskedigelsesnævnet, siger Monica J. Hovgaard, juridisk faglig konsulent i HK/Privat.
Ifølge en aftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening skal en virksomhed, der opsiger en medarbejder med mindst 25 års anciennitet, kunne bevise, at der er afgørende grunde til at fyre netop den medarbejde.
Tandlægen var på grund af besparelser nødt til at afskedige en af sine fire klinikassistenter.
For at finde frem til, hvem der skulle miste sit arbejde, lavede han et skema, hvor han rangerede de fire ansatte efter en række parametre, som eksempelvis loyalitet og evnen til at arbejde under pres.
Men under rangeringen lagde han ikke vægt på, at klinikassistenten som den eneste havde over 25 års anciennitet, og derfor skal han nu hoste op.
- Hvis tandlægen havde skrevet 25-års-reglen ind i sit skema, var bevisbyrden blevet løftet. For reglen er i hvert fald meget essentiel, siger Monica J. Hovgaard.
- Enten kendte arbejdsgiveren ikke reglerne, eller også blev der set stort på dem. Men uanset hvad forklaringen er, går den ikke, siger hun.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker