En af Danmarks største it-virksomheden, kommunekæmpen KMD, sætter 72 af sine medarbejdere på porten i en stor, samlet fyringsrunde, skriver it-bladet Computerworld.
De mange fyringer finder sted for at skære ned på omkostningerne, meddeler KMD, der - med selskabets egne ord - har "øje på den fremtidige omkostningsstruktur".
De 72 fyringer vil primært finde sted i afdelingen for administrative it-løsninger.
Dette forretningsområde går ifølge KMD nu over til almindelig drift efter at have haft ekstra ressourcer og ekstra opmærksomhed i den periode, hvor KMD har opbygget ERP-platformen Opus.
Derfor er der behov for mindre arbejdskraft, meddeler KMD.
- Der er ingen tvivl om, at KMD i disse år oplever et skærpet konkurrencepræget marked, og vi har på den baggrund ændret i vores organisation, så den står bedre rustet til vores ambitioner om at vokse organisk med fem procent om året.
Sådan lyder det fra Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD.
Fyringerne er led i en overordnet strategiplan, der hedder Plan 2015. Den sigter mod at gøre KMD mere konkurrencedygtig og mere kundeorienteret.
- Det er aldrig rart at skulle sige farvel til gode og dygtige medarbejdere, men det er altid nødvendigt at se på sin forretning for også fremover at gøre den så konkurrencedygtig som muligt, lyder det fra Lars Monrad-Gylling.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet