5.778.725 kroner.
Præcis så mange penge donerede kunderne i Coops butikker sidste år til velgørenhed gennem deres flaskepant. Det viser tal fra Coops Ansvarlighedsrapport, der bliver offentliggjort fredag formiddag.
Pengene kom ind via den såkaldte Velgørenhedsknap, der sidder på flaskeautomaterne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Fakta. Her kan kunderne selv beslutte, om de vil donere deres flaskepant eller beholde den selv.
Ifølge Mogens Werge, forbrugerpolitisk direktør i Coop, har den store opmærksomhed om knappen fået flere og flere til at donere deres flaskepant.
- Der er rigtig mange, der siger, at nu står vi her med fem-otte flasker, og det betyder ikke noget for os. Men det betyder meget for mennesker andre steder i verden. Det er virkelig et eksempel på mange bække små, siger Mogens Werge.
Det er dog langt fra alle flaskepantere, der vælger at trykke på Velgørenhedsknappen, viser rapporten. De mest hyppige brugere er de kunder, der handler i Irma. Her doneres 3,5 procent af panten til velgørenhed. I Fakta og Dagli'Brugsen er tallet 0,9.
Pengene fra automaterne gik sidste år til Unicef og Folkekirkens Nødhjælp, mens de i år går til Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned