Knas med byggeri giver Carletti laveste overskud siden 2014
Carletti er blandt andet kendt for Skumbananer og P-tærter. Foto: Kjersti Hjelmen/Ritzau Scanpix
Kjersti Hjelmen/Ritzau Scanpix
Udgifter til fabriksbyggeri og højere udgifter til markedsføring sender Carlettis resultat ned.
Selv om 2019 gav et højere salg, faldt overskuddet hos den danske slikkoncern Carletti.
Salget, der stammer fra blandt andet Skumbananer, P-tærter og Big Ben-karameller, steg sidste år med otte millioner til 398 millioner.
Overskuddet faldt til gengæld med fem millioner kroner til 17 millioner. Det giver det laveste resultat siden 2014. Det viser koncernens årsregnskab.
- Året var præget af intens konkurrence på alle markeder og vigende salg til enkelte kundegrupper.
- På baggrund heraf og trods tilfredsstillende vækst på hjemmemarkedet blev salgsvæksten lavere end forventet, skriver Carletti i regnskabet.
Virksomheden nævner derudover, at der har været et større byggeprojekt på selskabets hovedfabrik i Skødstrup ved Aarhus.
Det er ikke forløbet som planlagt og har derfor kostet flere penge end forventet. Projektet forventes afsluttet i år.
Derudover har Carletti brugt flere markant flere penge for at gøre sig til over for de danske kunder. Det har ligeledes sendt udgifterne op.
På grund af coronavirusset forventer Carletti i 2020 et lidt lavere resultatet end sidste år. Den forventning er også bygget på, at priserne på råvarer er stigende.
Carlettis historie går tilbage til 1918, hvor Henry Peder Jakobsen og Niels Carl Jakobsen startede virksomheden Brdr. Jakobsen sammen. Den begyndte dog først at producere Skumbananer og P-tærter i 1953.
Niels Carl Jakobsen døde i tiden omkring den spanske syge i 1918. Familien besluttede, at han skulle leve videre i firmanavnet. Carletti er italiensk for "lille Carl".
Virksomheden var på familiens hænder frem til 2006. Den er i dag ejet af den danske koncern Givesco, der producerer slik og kager - blandt andet citronmåner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker