København er den "grønneste" storby i Europa foran Stockholm, Oslo, Wien og Amsterdam.
Det fastslår en ny undersøgelse fra industrikoncernen Siemens, der har lavet et stort studie af miljø og bæredygtighed i 30 europæiske storbyer fra 30 forskellige lande.
De 30 byer er vurderet på otte områder, herunder CO2-udslip, energi, bygninger, transport, vand og luftkvalitet. København kommer bedst ud af det samlede regnskab.
- Vores analyse viser, at europæiske byer er førende inden for miljømæssige præstationer, siger James Watson, leder i Economist Intelligence Unit, der står bag undersøgelsen for Siemens.
Storbyerne har typisk meget lavere udledning af CO2 per indbygger end landene som helhed. Bedst er Oslo, der kun udleder kun 2,5 tons CO2 per indbygger om året. Det er langt under EU-gennemsnittet på 8,5 tons.
Byerne fremhæves også for stort set alle at have strategier på plads for miljøindsatsen.
Med et maksimum på 100 point når København 87,31 point i de otte kategorier med Stockholm lige efter med 86,65 point.
Bortset fra miljømæssig ledelse, hvor fire byer får topkarakter, ligger København ikke helt i toppen på de enkelte områder. Men byen holder sig pænt med fremme.
Inden for energi bliver det til en andenplads, meget tæt efter Oslo. På transportområdet vurderes København til at være tredjebedst, her efter Stockholm og Amsterdam.
Dårligst er København inden for kategorien "affald og landudnyttelse", hvor det kun bliver til en syvendeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker