Leverandører til Københavns Kommune kan fremover blive stillet over for et krav om at ansætte elever i praktik, hvis de vil vinde ordrerne. Det følger af en ny plan, "Fælles Ansvar", som overborgmester Frank Jensen (S) nu foreslår med støtte fra beskæftigelsesborgmester Klaus Bondam (R).
Leverandørerne skal dermed beskæftige praktikanter, hvis opgaven for kommunen varer mere end seks måneder og lønudgiften er mindst 4 millioner kroner, eller den samlede ordre er på mere end 10 millioner kroner.
- Kommunen er gået forrest med en ungepakke, hvor vi opretter 226 ekstra praktikpladser. Nu tager vi næste skridt ved at stille krav til vores leverandører, siger Frank Jensen.
For hver gang grænserne på 4 og 10 millioner kroner bliver overskredet, skal virksomheden beskæftige mindst én praktikant. Det ventes at give mellem 300 og 400 ekstra praktikstillinger.
Kommunen har med advokathjælp sikret sig, at de juridiske forudsætninger for at stille kravet til leverandørerne er i orden.
- Kommunerne, staten og private virksomheder har et fælles ansvar for at hjælpe til at sikre fremtidens faglige arbejdskraft, siger Frank Jensen om baggrunden for ordningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned