Koger du selv grøden og pisker fløden, når du skal lave ris a la mande, eller køber du den færdiglavet? Hvis du bor i hovedstadsområdet, er der størst sandsynlighed for, at du tager den nemme, færdiglavede løsning, viser tal fra Danmarks Statistik.
Husstandene i København bruger nemlig i gennemsnit 10 kroner på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for resten af landet.
I Nord- og Midtjylland stiger forbruget af ris derimod med 21 kroner i julemåneden, så noget kunne tyde på, at jyderne selv laver grøden fra bunden.
Det kommer ikke bag på forbrugeradfærdsekspert Mette Skovgaard Frich fra konsulenthuset Scandinavian Retail Institute. Hun forklarer forskellen med, at københavnerne er de hurtigste i landet til at tage nye trends til sig.
- Københavnerne har allerede adopteret den her nye trend med convenience-løsninger som den færdiglavede risengrød, mens folk fra mindre byer er lidt langsommere til at hoppe med på den slags trends, siger hun.
En anden genganger til julefrokosterne er fiskefileten. Københavnerne bruger i gennemsnit 13 kroner på frosne fisk i december, mens nordjyderne kun bruger omkring 2 kroner. Til gengæld bruger de 15 kroner på ferske fisk.
Selvom der lige nu er store forskelle på, hvor hjemmelavet julemaden er, alt efter hvor i landet man bor, gætter Mette Skovgaard Frich på, at man også kan finde færdiglavet risengrød på de jyske juleborde om få år.
- Jyderne begynder først at købe færdiglavet risengrød, når de har set de andre gøre det med succes. For eksempel når de har været til julefrokost i København, hvor det er blevet serveret for dem, og de egentlig synes, det smager godt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker