Københavns Lufthavn undersøger sexchikane-beskyldninger
Flere kvinder har følt sig chikaneret ved sikkerhedstjek i Københavns Lufthavn. Nu undersøger lufthavnen sagen
Københavns Lufthavn undersøger nu henvendelser om krænkelser i lufthavnens sikkerhedskontrol. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse fredag aften.
Det sker, efter at flere kvinder i medierne har fortalt, at de har følt sig udsat for sexchikane i sikkerhedskontrollen.
Alle kvinder og mænd, der har haft en sådan oplevelse, opfordres nu til at kontakte lufthavnen.
- Det er dybt beklageligt. Vi tager denne type sager meget alvorligt og vil gerne opfordre alle, der måtte have følt sig krænket til at kontakte os, siger sikkerhedschef i Københavns Lufthavn Johnnie Müller.
- Vi vil gøre alt for at følge op på de sager, der måtte komme. Og ingen skal være i tvivl om, at Københavns Lufthavn ser på sagerne med stor alvor, siger Johnnie Müller.
Lektor og journalist Anne Lea Landsted er en af de kvinder, som har udtalt sig i medierne om krænkelser i lufthavn. Hun skrev for et par dage siden i et debatindlæg i Politiken, at hun to gange er blevet kropsvisiteret af for nærgående vagter.
- Første gang havde sikkerhedsvagten haft hænderne så langt nede i mine trusser, at jeg måtte trække hans hånd op, skriver Anne Lea Landsted.
Også tv-værten Michèle Bellaiche har været ude for det samme, fortæller hun fredag i en artikel i Metroxpress.
Hvis man har følt sig krænket ved et sikkerhedstjek i lufthavnen, kan man kontakte Securitys ledelse på security@cph.dk.
Der er dog ikke lang tid til, at det er helt slut med kropsvisiteringen fra personalet. Fra 1. september skifter lufthavnen den manuelle visitering ud med ny teknologi.
Indtil da har man som rejsende i Københavns Lufthavn stadig ret til at bede om at blive visiteret af en person med samme køn som en selv.
Hvert år går omkring 13 millioner passagerer igennem sikkerhedskontrollen i Kastrup. To gange inden for de seneste tre år er kontrollen blevet kåret til verdens bedste.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker