Det er blevet billigere at tage en overnatning i København end i de andre nordiske hovedstæder. Mens København tidligere lå i toppen, er hovedstaden nu overhalet af Oslo, Stockholm og Helsinki.
Hotelpriserne steg verden over samlet fra 2. kvartal sidste år til samme kvartal i år med to procent. Men i København faldt priserne i gennemsnit med seks procent, viser hotels.coms prisindeks for hoteller.
Et gennemsnitligt hotelværelse koster nu 855 kroner pr. nat mod 911 kroner tidligere. De faldende priser skyldes blandt andet, at der er blevet bygget 3000 flere hotellerværelser i København i løbet af det seneste år.
Oslo er nu den dyreste nordiske hovedstad at sove i. Her steg priserne med 11 procent, så en overnatning i snit koster 1021 kroner.
I Stockholm steg priserne med 10 procent og ligger nu på 905 kroner, mens priserne i den finske hovedstad steg med to procent og har nu på en gennemsnitlig pris på 864 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde