Købstilbud sender Daniscos aktier i vejret

Et amerikansk tilbud om at købe Danisco betyder nu, at koncernens aktier tager et kurshop af dimensioner.

Fra fredag til mandag morgen er aktierne med et slag blevet 135 kroner mere værd.

En aktie i Danisco koster nu 665 kroner. Da aktiehandlen lukkede på fondsbørsen i København fredag eftermiddag, lå aktien i en kurs på 530 kroner - det højeste nogensinde.

Men den rekord blev ikke gammel.

Det er amerikanske DuPont, der har budt 36 milliarder kroner for den danske koncern. Bestyrelsen i Danisco anbefaler aktionærerne at tage imod tilbuddet.

/ritzau/

Aktionærer i Danisco kan grine hele vejen til banken. Deres aktier er blevet 135 kroner mere værd.

Offentliggjort Sidst opdateret