Balladen om kødklisteret er slut.
EU-Parlamentets 736 medlemmer har stemt, og de har fulgt deres miljøudvalgs indstilling om ikke at tillade enzymet thrombin i EU-mad.
Dermed er det endeligt afgjort, at det ikke bliver tilladt at benytte det naturligt forekommende enzym, der kan "klistre" mindre kødstykker sammen til nye, større stykker.
Det har været en turbulent tid for det lille enzym. Først skabte det megen røre, da en ekspertkomité under EU's fødevareministre stod til at sige god for, at det kunne bruges i mad.
Balladen om kødklisteret tvang efterfølgende den danske regering til at stemme imod en tilladelse. Lige meget hjalp det, og med Danmark som den ene ud af blot to nej-stemmer blev thrombin godkendt.
Men efter Lissabontraktatens indførelse skal de folkevalgte i EU-Parlamentet også godkende den slags beslutninger, og her blev thrombinen i første omgang blokeret i EU-Parlamentets miljøudvalg.
Og miljøudvalgets indstilling til EU-Parlamentets samtlige 736 medlemmer er onsdag blevet fulgt på et møde i Strasbourg, hvilket betyder, at kødklister ikke bliver tilladt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde