Køen af ledige voksede en smule i maj
Ledighedskøen blev en smule kortere i maj, viser frisk opgørelse. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der var 86.800 ledige på det danske arbejdsmarked i maj. Det er en stigning på cirka 300 personer siden april.
Ledigheden på det danske arbejdsmarked tog et lille skridt op i maj.
Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).
I maj var der cirka 86.800 fuldtidsledige, hvilket er omkring 300 flere end måneden før.
Det betyder, at ledighedsprocenten fortsat ligger på 2,9 procent.
Der er tale om en beskeden udvikling, mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.
- Det fortæller historien om, at den stigning, vi tidligere så i ledigheden, er faldet fuldstændig til ro og nærmest står bomstille, siger han i en skriftlig kommentar.
- Arbejdsmarkedet har det aldeles godt, og vi ser oveni hatten også beskæftigelsen slå rekord på rekord.
En frisk opgørelse af beskæftigelsen har tidligere torsdag vist, at antallet af lønmodtagere igen er vokset til et hidtil uset niveau.
Fra marts til april voksede antallet med 6600 personer. Det betød, at cirka 3.023.300 var i arbejde i årets fjerde måned.
- Det har holdt en effektiv snor i ledigheden, siger Brian Friis Helmer.
Alene starten på 2024 har bragt næsten 18.000 flere i arbejde.
Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, er enig i, at stigningen i ledigheden i maj er beskeden.
- Selv om der er blevet lidt flere ledige, er Danmark kommet godt igennem inflationskrisen, lyder det i en skriftlig kommentar.
- Da priserne begyndte deres himmelflugt, frygtede man, at ledigheden kunne komme op på 135.000. Men heldigvis er frygten blevet gjort til skamme. Ledigheden er i historisk perspektiv fortsat ekstremt lav.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde