Der er kold luft mellem Stein Bagger og Mikael Ljungman. I Ljungmans ankesag i Østre Landsret skal Stein Bagger mandag fortælle, hvor svindlen i IT Factory foregik - og de to tidligere venner sidder derfor sammen i samme retslokale.
Men fortidens muntre tone er væk. Store gaver i form af dyre ure for millioner, diamantsmykker og kontanter i plasticposer fra Ljungman til Bagger er nu afløst af sagsakter i ringbind og mandsopdækning af fængselsbetjente for dem begge.
Stein Bagger nikkede kort til sin tidligere forretningspartner, da han satte sig som vidne i ankesagen mod Ljungman. Og selv om retsmødet var afbrudt af flere pauser på grund af tekniske problemer med udstyret, så Bagger ikke til Ljungmans side.
Mens Bagger selv meldte sig til politiet i Los Angeles i USA efter at have kørt tværs over landet i Ljungmans bil, blev Ljungman mod sin vilje hentet til Danmark fra Sverige i sagen om svindlen i IT Factory.
Stein Bagger blev idømt syv års fængsel i sagen om bedrageri og falske underskrifter i IT Factory. Bagger har tilstået, at han svindlede.
Mikael Ljungman blev tidligere idømt syv års fængsel i Retten i Lyngby for sin medvirken. Han har under hele sagen erklæret sig uskyldig.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde