Kommunal asfalt-aftale til 96 millioner

- Jeg kan godt slå fast, at det er den største kontrakt, jeg nogen sinde har været med til at underskrive,

Sådan siger formanden for klima-, miljø- og teknikudvalget i Lolland Kommune Gert Mortensen efter at have underskrevet en 15-årig funktionskontrakt med NNC Roads A/S.

Aftalen overlader ansvaret for vedligeholdelsen af 400 kilometer af kommunens højest klassificerede veje til NCC, og den samlede kontraktsum er 96 millioner kroner.

Den flerårige kontrakt gør det muligt for entreprenøren at lave en langsigtet vedligeholdelsesstrategi, hvor vejene renoveres, når det er økonomisk mest fordelagtigt. Og det er vel at mærke ikke, når vejene er slidt helt ned, siger Gert Mortensen.

Sammenlignet med løbende udbud af vedligeholdelsen er der ifølge kommunen opnået en besparelse på omkring 25 procent. Kontrakten løber fra i morgen og frem til 30. juni 2025.

Lolland Kommune har i alt 1.200 kilometer veje. Vedligeholdelsen af de resterende 800 kilometer vil blive sendt i almindeligt udbud som hidtil, når asfaltarbejde er påkrævet.

NNC Roads A/S skal fremover vedligeholde de højest klassificerede veje i Lolland Kommune.

Offentliggjort Sidst opdateret