Kommunale fleksjob er ulovlige

Guldborgsund Kommunes plan om at oprette 100 nye tidsbegrænsede fleksjob rundt om på kommunale arbejdspladser er blevet underkendt af arbejdsmarkedets parter.

Planen, der ville fordoble antallet af fleksjob i kommunalt regi, var et led i Guldborgsunds store spareplan, hvor der skal skaffes et økonomisk råderum på i alt 135 millioner kroner. Hertil ville kommunens arbejdsmarkedsudvalg skaffe otte millioner kroner ved at flytte 100 borgere fra ledighedsydelse til tidsbegrænsede fleksjob. 

Tidsbegrænsningen vil udløse tilskud fra staten, hvilket fleksjob uden tidsbegrænsning ikke gør i samme omfang, så der er penge at spare. 

Men nu har arbejdsmarkedets parter - i dette tilfælde Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) indgået en aftale, som gør Guldborgsund og andre kommuners tilsvarende planer ulovlige.

Guldborgsund Kommune må ikke spekulere i tidsbegrænsede fleksjob for at få statstilskud.

Offentliggjort Sidst opdateret