Kommune tror ikke på Dansk Byggeris undersøgelse
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Dansk Byggeri: Lolland Kommune er ikke erhvervsvenlig - Det er ikke den virkelige verden, svarer Lolland Kommune.
En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at Lolland Kommune er blandt landets mindst erhvervsvenlige kommuner.
Lolland er nemlig placeret som nummer 87 ud af landets 98 kommuner i undersøgelsen, der har målt kommunerne på 31 forskellige parametre. Blandt andet hvor lang tid det tager at få udstedt en byggetilladelse.
Ifølge formand for Dansk Byggeri Lolland-Falster, Lennarth Kobbernagel, bør Lolland Kommune optimere deres behandling af erhvervslivet.
- Der er plads til forbedringer, siger han.
Formanden for klima-teknik og miljøudvalget i kommunen, Gert Mortensen, forstår dog ikke, hvordan Lolland kan ende så langt nede på listen.
- Vi har løbende dialogmøder med Håndværker- og Industriforeningen og Dansk Byggeri. Senest havde vi møde med Håndværker- og Industriforeningen, og der var der cirka 200 håndværkere. Jeg hørte stort set ikke et eneste kritikpunkt. Jeg hørte nærmere ros til den kommunale sagsbehandling, så jeg tror, at Dansk Byggeri skal ind og læse Bygge- og Boligstyrelsen og Dansk Industris undersøgelser, siger han.
Guldborgsund ligger i undersøgelsen nummer 39.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie