Kommuner: Nu skal vi have løst sygeplejerskekonflikten
Onsdag mødtes sygeplejerskers formand med regioner, og torsdag er turen kommet til kommunerne.
Den knap to måneder lange sygeplejestrejke kom ikke nærmere en løsning, da sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, onsdag holdt møde med regionernes chefforhandler, Anders Kühnau.
Torsdag er turen kommet til et møde mellem sygeplejeformanden og de kommunale arbejdsgivere repræsenteret ved Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K).
Han er formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).
Der skal snart findes en løsning på konflikten, siger han.
- Konflikten har kørt en rum tid. Vi er simpelthen nødt til at opretholde dialogen. På et tidspunkt skal der findes en løsning. Sygeplejerskerne skal tilbage på arbejde, og borgerne skal have det fulde serviceniveau, de fortjener.
Formålet med mødet er ifølge Ziegler, at "vi bliver klogere på, hvordan vi gensidigt ser situationen lige nu".
- Nu har de (sygeplejerskerne, red.) strejket hen over sommerferien. Meningen med en konflikt er jo, at parterne sætter hinanden under pres og kører hinanden trætte. Det er en del af modellen, selv om det aldrig er rart.
- Nu er et godt tidspunkt til at få genoptaget dialogen og se, hvordan de to parter ser muligheden for at finde en vej ud af det her, siger han.
Grete Christensen siger før mødet, at hun vil bruge lejligheden til at give sin udlægning af, hvordan hun ser på strejken og konsekvenserne for det danske sundhedsvæsen.
Hun vil ikke på forhånd afskrive, at der kan komme noget ud af mødet.
- Lad os nu se, hvordan det går i dag. Vi står foran det første møde med KL i en otte uger lang strejke, så lad os nu høre, hvad de har at sige, siger sygeplejerskeformanden.
Sygeplejestrejken brød ud 19. juni, efter at sygeplejerskerne havde sagt nej til en ny overenskomst.
Det førte til, at cirka 4750 sygeplejersker - svarende til hver tiende sygeplejerske - blev udtaget til konflikten.
Antallet af sygeplejersker er siden varslet udvidet ad fem omgange. Senest kom der yderligere 702 strejkende sygeplejersker til tirsdag.
Omkring 53.000 patienter er i hele strejkens løbetid blevet påvirket i form af udskudte operationer og behandlinger. Der bliver normalt foretaget omkring 300.000 operationer om ugen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned