Kommunerne truer med at opgive it-gigant
KLs formand, borgmester Martin Damm (V), beskylder KMD for bevidst at forsinke leveringen af nye såkaldte støttesystemer til kommunerne. Foto: Polfoto/Ida Munch
Polfoto/Ida Munch
KMD's forretningsmodel går åbenbart ud på at tømme skatteborgernes lommer hurtigst muligt, mener KL-formand.
Kommunerne er så utilfredse med it-giganten KMD, at formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), truer med at udelukke virksomheden fra kommende opgaver.
Det sker, fordi kommunerne føler sig snydt af KMD i en strid om et forsinket it-system, skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
- Det er meget svært at forstå deres forretningsmodel som andet end at tømme skatteborgernes lommer hurtigst muligt, siger han.
- Det er ikke nogen, man ønsker at arbejde sammen med på langt sigt. Det er en rå amerikansk kapitalfond, som gør, hvad den kan for at optimere sin indtjening på kort sigt, uddyber Martin Damm.
KMD er ejet af den amerikanske kapitalfond Advent International.
Martin Damm beskylder selskabet for bevidst at forsinke leveringen af nye såkaldte støttesystemer til kommunerne.
Uden de nye støttesystemer kan kommunerne nemlig ikke udskifte andre gamle og dyre it-løsninger, som de køber hos KMD.
Truslen fra landets 98 kommuner kan blive dyr for KMD.
Kommunerne er den klart største kunde. I 2015 stod de for 57 procent af KMD's omsætning på fem milliarder kroner.
Ud over kommunerne må KMD også slås med ATP og Skatteministeriet, som hver især har rejst trecifrede millionkrav mod selskabet.
KMD har ikke ønsket at stille op til interview. Kommunikationsdirektør Morten Langager skriver dog i en mail, at selskabet ikke har interesse i at have konflikter med nogle af de vigtigste samarbejdspartnere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned