Sukker-koncernen Nordzucker AG brager igennem med et overskud før skat og renter på omkring to milliarder kroner for første halvår i 2012-2013. En fordobling i forhold til året før.
- Højst tilfredsstillende. Sådan lyder den uforbeholdne kommentar fra topchef Hartwig Fuchs til halvårsresultatet i den internationale koncern Nordzucker AG, som også Nordic Sugar og fabrikkerne i Nykøbing og Nakskov er en væsentlig del af.
- Imponerende, konstaterer Jørn Dalby, Stavreby, der er formand for både de danske og europæiske sukkerroedyrkere.
- Det er udmærket, at vores samarbejdspartner tjener penge, så der er mulighed for at investere i produktionen også her på vores to fabrikker i Nakskov og Nykøbing, tilføjer han.
Han og de danske sukkerroedyrkere har forhandlet sig frem til en ny prisaftale med Nordic Sugar A/S. Aftalen gælder fra næste år. Et led i den ny kontrakt er også en form for overskuds-deling.
- Set i bakspejlet kunne det selvfølgelig have været rart, hvis vi havde udsigt til at få del i overskuddet allerede fra dette regnskabsår, nu da vi kan se, at det går endda rigtig, rigtig godt takket være de høje priser på verdensmarkedet, konstaterer Jørn Dalby.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned