Det var ventet, at P+S Werften i Stralsund ville have indgivet konkursbegæring i dag. Men der bliver foretaget endnu et redningsforsøg for at undgå konkursen.
Den nytiltrådte direktør Rüdiger Fuchs håber, at kunder og leverandører vil være med, så konkursen kan undgås. Ifølge nordtyske medier har han en plan, som han vil forelægge kunder og leverandører. Og før han kender svaret fra dem, bliver der ikke tale om nogen konkursbegæring, hedder det fra NDR.
Scandlines’ administrerende direktør, Søren Poulsgaard Jensen, sagde i går, at man nøje følger udviklingen, og at man gerne ser en hurtig løsning, så rederiet kan få en afklaring med hensyn til de to Scandlinesfærger “M/F Berlin” og “M/F Copenhagen”, der efter planen skal leveres til efteråret.
- På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at spekulere i potentielle scenarier, siger Søren Poulsgaard Jensen.
Værftet havde fornemt besøg i går af forbundskansler Angela Merkel. Men glæden var kort for op mod 2.000 skibsværftsarbejdere, der kan miste deres arbejde. Hun kunne nemlig kun bekræfte, at det var slut med økonomisk hjælp. De statslige rammer er udtømte, sagde Angela Merkel. Og der er heller ikke flere penge fra Mecklenburg- Vorpommern.
Lære mere i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie