Antallet af konkurser stiger med uformindsket styrke, selv om dele af erhvervslivet er begyndt at se tegn på bedre tider.
I årets første seks måneder har Sø- og Handelsretten modtaget 1777 konkursbegæringer. I samme periode i 2009 lå tallet på 1474.
- Måned for måned modtager vi flere sager om insolvens, siger rettens præsident, Henrik Rothe.
Sø- og Handelsretten behandler konkurser i Storkøbenhavn. En tredjedel af alle landets sager havner hér. Sidste år havde afsagde retten det højeste antal konkursdekreter nogensinde.
For eksempel er der fortsat mange firmaer i byggebranchen, som går ned.
- I pressen har man set udtalelser om, at krisen er ved at klinge af. Men det reflekteres ikke i antallet af konkurssager, som vi modtager, siger præsidenten.
- Forklaringen er formentlig den, at udviklingen er ved at vende for de i forvejen velkonsoliderede virksomheder. Men andre virksomheder, som har forsøgt at holde sig fast i markedet med det yderste af neglene, må nu opgive ævred, siger Henrik Rothe.
Rettens skifteafdeling forsøger af al magt at holde sagsbehandlingstiden nede.
En tommelfingerregel siger, at der må gå en uges tid fra tidspunktet for begæringen om konkurs indtil dekretet afsiges. Men den enorme bølge af sager betyder, at der i gennemsnit går tre-fire uger.
- Vi må prioritere. De mindre komplicerede sager må vente, forklarer retspræsidenten.
Omvendt skal der handles hurtigt, hvis der er risiko for, at værdier forsvinder.
- Her er vi meget afhængige af, at advokaterne kommer med realistiske udmeldinger og ikke råber "ulven kommer" for tit, siger Henrik Rothe.
Krisen giver også andre voksende sagsbunker i Sø- og Handelsretten. For eksempel skal dommerne tage stilling til et stigende antal sager, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tvangsopløst selskaber.
I hver sag skal retten indkalde direktøren, der skal afgive forklaring.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet