Konkursramt outlet-butik sælger ud af varelageret
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Varelageret i den konkursramte Euro-Outlets i Nakskov skal afvikles. Det sker i påsken.
Den konkursramte Euro-Outlets-kæde, der ved sin lukning blandt andet havde en forretning på Østre Boulevard i Nakskov, åbner nu igen for en kort bemærkning i Nakskov.
Forretningens resterende varer skal nemlig sælges, og derfor har kurator for konkursboet valgt at lade Københavns Auktioner afvikle varelageret, oplyser auktionshuset i en mail til folketidende.dk.
Det kommer til at foregå ved, at man sælger alle varer til halv pris. Konkurssalget finder sted i løbet af påsken - helt præcist fra på onsdag den 28. marts og frem til og med lørdag den 31. marts, hvor forretningen vil være åben alle dage fra klokken 10 til 19.
Men man skal formentlig stå tidligt op, hvis man vil være sikker på at gøre et godt køb. Da Euro-Outlets for nylig holdt et tilsvarende konkurssalg i forretningen i Næstved, stod flere hundrede mennesker i kø. Faktisk var der ifølge Sjællandske så mange, at det blev nødvendigt at lukke folk ind i hold.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned