Underbetalte østarbejdere i byggeriet får nu fagforeningernes fællesforbund LO til at overveje, om der skal lovgives på overenskomstområdet. Men det vil være et opgør med den danske model, som de Konservative på forhånd afviser.
- Vi skal værne om den danske model og fortsætte med at lade arbejdsmarkedets parter sørge for tingene på arbejdsmarkedet. Politikerne skal blande sig udenom, siger arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle.
Hun anerkender, at der er et problem på området, og har forståelse for, at der skal findes en løsning på underbetalte arbejdere uden overenskomst. Men det retfærdiggør ikke en ændring af den danske model, fastslår hun.
Arbejdsmarkedsforsker og professor Jesper Due fra Københavns Universitet siger, at lovgivning omkring overenskomster vil være et brud på den danske tradition på området, og vil rejse en række nye spørgsmål.
- Hvem skal føre tilsyn med, om loven bliver overholdt, og hvordan sikrer man sig, at loven bliver overholdt, siger han.
LO's formand, Harald Børsting, understreger, at forbundet ikke har lagt sig fast på, hvordan problemet løses, og om der skal lovgivning til - men at en mulighed er at kigge mod Norge, hvor man har gode erfaringer med politisk indblanding.
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due mener dog ikke, at de to lande kan sammenlignes.
- I Norge er der en lavere organiseringsprocent og en lavere overenskomstandel, siger han.
I forbindelse med overenskomstaftalen i foråret forsøgte man at komme problemet til livs, ved at lave en aftale om, at overenskomster for udenlandsk arbejdskraft bliver overholdt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker