Konservative: Grundskyld skal fastfryses i blå regering
Brian Mikkelsen: - Fastfrys grundskylden. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Grundskylden skal fastfryses i kroner og øre, hvis Konservative skal i regering, siger Brian Mikkelsen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Statens indtægter fra ejendomsskatter steg endnu engang i 2014, og det får nu De Konservative til at kræve, at grundskylden fastfryses under en eventuel blå regering.
- Hvis der kommer en borgerlig regering, vil det være et meget afgørende krav for os. Vi er på borgenes side, og der er borgere, der risikerer at må gå fra deres hus, fordi ejendomsskatterne stiger, siger partiets skatteordfører, Brian Mikkelsen, til Ritzau.
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at de samlede ejendomsskatter i 2014 steg med tre procent til 27,2 milliarder kroner, og at dette tal i år ventes at stige yderligere til 28,2 milliarder kroner.
Stigningen kommer alene fra grundskylden, som udgør 87 procent af det samlede beløb, og som sidste år steg med 4,8 procent.
Og det er ikke retfærdigt, mener Brian Mikkelsen, som vil kræve en fastfrysning af grundskyldsbetalingerne på det nuværende niveau, hvis partiet skal forhandle om regeringsgrundlag efter næste valg.
Annonce
- Det er en benhård prioritering, vi bør have fra samfundets og fra politisk side, for det vigtigste man har, det er boligen. Det bruger man ikke som investering, men som et hjem til sig selv og sine børn, siger skatteordføreren.
Hos Venstre mener skatteordfører Torsten Schack Petersen, at der skal styr på ejendomsvurderingssystemet, før man kan vurdere, om beskatningen er for høj.
- Før vi har et mere retvisende billede, er det svært at gribe til handling, siger han til Ritzau og uddyber:
- Hvilket beløb det så lander på, må vi se til den tid, og hvis det giver anledning til, at vi må kigge på beskatningsniveauet, så gør vi det.
Det svar tilfredsstiller dog ikke Brian Mikkelsen.
- Jeg mener, det er en undskyldning, som nogle partier bruger, fordi de ikke vil sætte ejendomsskatterne ned. Selvfølgelig skal vi have et mere retfærdigt system, men det skal ikke være en undskyldning for at lade grundskylden stige år efter år, påpeger han.
Brian Mikkelsen: - Fastfrys grundskylden. Foto: Jens Dresling/POLFOTOJens Dresling/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde