Koppevaccine sender milliarder i Bavarian-kassen
Bavarian Nordics omsætning var næsten fire gange så høj i første halvår som i samme periode sidste år.
Medicinalvirksomheden Bavarian Nordic nyder godt af, at den har udviklet et lægemiddel til behandling af abekopper.
Præparatet, der sælges under navne som Jynneos og Imvanex, har nemlig været stærkt medvirkende til, at Bavarians omsætning i første halvår i år er mangedoblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Ifølge en regnskabsmeddelelse, der er udsendt onsdag morgen, omsatte Bavarian Nordic for 3,2 milliarder kroner i årets seks måneder, og to tredjedele af beløbet kan henføres til koppevaccinen.
Sidste år lød omsætningen blot på 857 millioner kroner.
Adm. direktør Paul Chaplin kalder regnskabstallene for "vores bedste halvårsresultat nogensinde".
- Som ventet fortsætter vores abekoppevaccine med at generere en væsentlig indtægtsstrøm i 2023, men nok så vigtigt præsterer vores rejsevacciner bedre og bedre for hvert kvartal som følge af markedsvækst og stærk brand performance, siger han i en kommentar til regnskabet.
Bavarian Nordic offentliggjorde tidligere på måneden, at man havde indgået en ny kontrakt med den amerikanske regering vedrørende levering af koppevaccine til en værdi af 120 millioner dollar (svarende til 824 millioner kroner).
Til gengæld måtte selskabet i slutningen af juli meddele, at det dropper udviklingen af en vaccine mod RS-virus efter skuffende testresultater.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned