DSB's billetkontrollører kan holde fri den første søndag i hver måned resten af året.
Netop på denne dag bliver det gratis at tage en tur ud og se med s-toget. Første søndag med dette tilbud er den 7. februar.
DSB vil gerne have flere til at bruge S-togene, og gratis søndage er kun et af flere kommende tilbud.
- Vores ambition er, at alle skal opleve, at det er nemt og hurtigt at tage S-toget, for der vil komme tilbud, som henvender sig til alle, unge som ældre, oplyser administrerende direktør i S-tog Gert Frost.
DSB holder 'gratis søndag' blandt andet i samarbejde med en række indkøbscentre, som holder åbent den første søndag i hver måned.
I 2007 havde hovedstadens trafikselskaber samarbejde om 'Lang Søndag', hvor passagerne kun skulle betale for udturen. Det fik mange flere til at tage
på shoppingtur end på en normal søndag.
Niklas Marshall, salgsdirektør i DSB S-tog, gør opmærksom på, at den første søndag i måneden er en stor shoppedag for rigtig mange storkøbenhavnere.
- De får nu en mulighed for nemmere og hurtigere at komme til og fra butikker og indkøbscentre, fordi de ikke behøver at tænke på billet eller på at bruge tid på parkering af bilen, siger direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker