Det sydkoreanske skibsværft Daewoo forventer at få en ordre fra danske A.P. Møller-Mærsk på 10 nye containerskibe. Ordren vil have en værdi på 1,8 milliarder dollar eller cirka 10 milliarder danske kroner, oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Aftalen afspejler en voksende tillid til det globale marked for containerskibe, som har været på en solid vækstkurs siden finanskrisen. Den nye ordre kommer i kølvandet på flere andre store ordrer, der på det seneste er placeret ved de førende skibsværfter.
Daewoo forhandler også med Mærsk-koncernen om en option på at bygge yderligere 10 skibe med kapacitet til at transportere 18.000 20-fods containere. Dermed kan værdien af den samlede ordre nå over 20 milliarder kroner.
Mærsk-koncernen var mandag formiddag angiveligt på vej med pressekonferencer i både London og Hong Kong.
Ordren viser tillid til markedets udvikling, men giver også bekymring hos analytikere.
- Selv om vi mener, at ordren er tegn på en optimisme på længere sigt i forhold til containertransport fra et af de vigtigste rederier, så er vi fortsat forsigtige i vurderingen, siger Michael Webber, analytiker ved Wells Fargo Securities, til Reuters.
Denne ordre alene vil øge ordrebogen på containerskibe med næsten fem procent. Analytikernes forsigtighed skyldes, at der i branchen er en tendens til at forbygge sig i nye skibe.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker