Værdien af den kornhøst, som de danske landmænd i øjeblikket er ved at bjærge, bliver rekordhøj.
Som udsigterne ser ud lige nu, vil værdien blive helt op til 10,6 milliarder kroner, anslår eksperter over for dagbladet Børsen.
Det er over tre milliarder kroner mere end sidste år, da høsten rent mængdemæssigt slog alle rekorder og landede på lidt over 10 millioner ton. I år ventes det, at mængden af høstet korn kun når op i omegnen af 8,5 millioner ton.
- Lige nu koster en tønde (100 kilo, red.) hvede 115 kroner, og sidst på ugen er jeg sikker på, at vi vil opleve priser på noget, der minder om 125 kroner pr. tønde, siger administrerende direktør og rådgiver Palle Jacobsen fra konsulentvirksomheden Agrocom til Børsen.
Sidste år kostede hvede 70 til 75 kroner pr. tønde, og selv om høsten dengang mængdemæssigt slog alle rekorder, nåede værdien kun op på 7,5 milliarder kroner.
Med de priser, som branchen nu forudser, er der tale om prisstigninger på 70-80 procent på hvede.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde