Revisonshuset KPMG forsøger nu at få annulleret kreditorkrav på op mod en mia. kr. mod IT Factorys konkursbo, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Den juridiske kanon er rettet mod de mange leasingaftaler, hvor Stein Bagger som et del af sit svindelnummer har forfalsket bestyrelsesformand Asger Jensbys underskrift.
Ifølge seniorpartner Jesper Kofoed fra det internationale revisonshus vil der blive udtaget stævning mod kravene i takt med, at de bliver godkendt af kurator Boris Frederiksen. Den første stævning er netop indgivet mod et krav fra sparekasseejede Krone Kapital på 33,8 mio. kr.
Lykkes manøvren vil kurator Boris Frederiksens bebudede gigantiske søgsmål mod KPMG for ikke have udført deres arbejde ordentlig falde til jorden, da hovedparten af tabene vil forsvinde ud af konkursboets bøger. I stedet vil kreditorerne være tvunget til på egen hånd at rejse erstatningskrav med udsigt til en lang og besværlig retssag.
- Vi har netop indgivet stævning vedrørende den første leasingkreditor, der har fået godkendt et krav af kurator. Og vi vil være klar til at føre nye sager, hvis kurator som forventet godkender fordringer fra andre leasingkreditorer. Vi mener det er helt fundamentalt, at man ikke kan godkende et krav baseret på en falsk underskrift, siger Jesper Kofoed.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker