Bestyrelsen i den krakkede EBH Fond, der stod bag EBH Bank i Fjerrritslev i Nordjylland, bliver anmeldt til Bagmandspolitiet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Af en pressemeddelelse fremgår det, at Styrelsen konstaterer, at bestyrelsen
har overtrådt lov om erhvervsdrivende fonde. Myndigheden kritiserer derfor kraftigt bestyrelsens ledelse og organisering af fonden.
Hos aktionærerne er der stor glæde over meldingen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelse.
- Jeg tror, det betyder meget for mange, at man i det mindste kan se, at samfundet tager hånd om, at man kommer til at stå til ansvar for de ting, man har gjort, siger Ole Stavad, der er repræsentant for aktionærerne, til TV2 Nord.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen understreger samtidig også, at der er mulighed for at forfølge bestyrelsen med erstatningsansvar.
- De enkelte bestyrelsesmedlemmer eller andres konkrete erstatningsansvar må efterfølgende vurderes konkret i forhold til disse personers deltagelse i de ansvarspådragende handlinger, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
EBH-Fonden blev erklæret konkurs i november 2008 med pantsatte aktiver for 900 millioner kroner og gæld til en stribe banker på 1,9 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker