Kravene til banker bliver sat kraftigt op

En hidsig opstramning - men også med en lang frist for bankerne. Sådan lyder vurderingen fra Jesper Berg, underdirektør for regulering i Nykredit, til de nye kapitalkrav til bankerne.

Det er en udløber af finanskrisen, der får en særlig Basel-komité til at stille de nye krav. De skal sikre, at bankerne har solid kapital i ryggen til at modstå en krise.

- Hvad angår den bedste type af kapital, så bliver kravene sat op fra to til syv procent, påpeger Jesper Berg.

Det betyder altså, at bankerne skal sætte en forholdsvis større mængde kapital til side i forhold til for eksempel bankens udlån.

Bankerne får dog frist frem til 2018 med at leve op til reglerne.

De 7 procent fordeler sig med 4,5 procent i benhårde krav og en buffer på 2,5 procent.

- Tidligere var alle kapitalkrav hårde krav. Hvis bankerne ramte dem, så var der ikke langt til, at Finanstilsynet kom og bad om nøglerne, forklarer Jesper Berg.

Med bufferen på de 2,5 procent kan banken nå at få ny kapital ind, uden at der sker yderligere. Dog vil banken få begrænset muligheden for at købe egne aktier og udbetale udbytter.

Jesper Berg vurderer, at de danske banker generelt er relativt godt kapitaliserede. Det største problem for dem hænger sammen med kravene til likviditet.

Her skal bankerne basere sig mere på statsobligationer i forhold til realkreditobligationer. Men det er svært i Danmark, fordi der ikke er statsobligationer nok. Der arbejdes dog fortsat på denne del af reglerne.

I Danske Bank konstaterer Martin Gottlob, chef for investor relations, at kravene ligger inden for det forventede, og at banken ligger væsentligt over kravet om de syv procent.

- Det bekræfter Danske Banks stærke kapitalposition, der også blev dokumenteret af en EU-stresstest for nylig, siger han.

/ritzau/