Kreditorerne er strømmet til IT Factory-konkursboet, skriver Jyllands-Posten. I alt har 101 kreditorer anmeldt et samlet krav på 1.194.893.330,98 kr, viser den endelige opgørelse over kreditorer, som avisen er kommet i besiddelse af.
Af oversigten fremgår det, at banker, leasingselskaber og internationale it-virksomheder tilsammen har anmeldt krav på 924 mio. kr. fulgt af Skat, der mener at have 84 mio. kr. i klemme. Opgørelsen viser også, at Stein Baggers svindelnumre har ramt et utal mindre firmaer, som alle står tilbage med røde ører og tomme lommer efter IT Factorys uventede kollaps.
I sidste kategori finder man bilforhandlere, bagere, benzin- og rengøringsselskaber, reklame- og cateringfirmaer foruden møbelforretninger, designvirksomheder, TDC og den lokale fotoforretning.
Opgørelsen er udarbejdet af kurator i IT Factory-boet, advokat Boris Frederiksen, der har stået i spidsen for den økonomiske oprydning, siden Stein Baggers svindel blev opdaget i slutning af november sidste år.
Foreløbig har Boris Frederiksen og hans hold af efterforskere godkendt kreditorkrav for godt 36 mio. kr., mens man har afvist krav på i alt 39,2 mio. kr. Man mangler stadig at tage endelig stilling til krav på samlet knap 1,1 mia. kr.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned